Nyheder og presseinformation

Her på siden finder du nyheder og pressemeddelelser udsendt af Vestjysk Rustfri Montage. Har du brug for yderligere information eller har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte os.

Artikel i Tecnovation, den 18. januar 2020

I gang med stor udvidelse i Varde

Af: Thore Dam Mortensen

Der bliver gravet løs i Varde hos smede- og metalbearbejdningsvirksomheden Vestjysk Rustfri Montage, der er i gang med at samle produktionen med opførslen af en stor hal.

Med et større byggeri undervejs i Varde sigter Vestjysk Rustfri Montage ApS, forkortet VRM, på at samle produktionen, der aktuelt ligger spredt på ikke færre end syv lokaliteter i byen. Men, det skal nu være slut, lyder det fra indehaver og smed, Brian Bloch, der siden februar 2011 har stået i spidsen for virksomheden (siden 2017 som eneejer).

Da han overtog firmaet i sin tid, var der i alt fire medarbejdere. Og en kontinuerlig positiv udvikling med fokus på moderniseret smedearbejde og en strategi med at bibeholde en ”flad” struktur i virksomheden har resulteret i, at der nu er over 30 ansatte.

Som navnet antyder, fylder rustfrit stål en del i produktionen med en stor afdeling specialiseret i løsning af opgaver inden for rustfri montage og rustfrit stål.

Herudover er der en række andre hovedområder, hvor virksomheden løser produktionsopgaver for kunder i hele landet.

Disse inkluderer eksempelvis CNC-bearbejdning med fræsning og drejning i aluminium, plast, rustfri og duplex, glasblæsning og sandblæsning, samt opgaveløsning inden for sortjernsarbejde med CE-mærket bygningsstål i henhold til reglerne i DS/EN 1090-1 Execution Class 3.

Blandt de projekter, virksomheden for nylig har været involveret i, har blandt andet været til brancher som fødevare, kemi og medicin. ”Vi er efterhånden godt etableret på maskinsiden med udstyr, der gør det muligt at udføre 95 procent af de opgaver, vi får ind huset, uden hjælp udefra. Blandt andet kan vi fremhæve vores investering i en ny ti kilowatt fiberlaserskærer fra LVD til at komplementere vores vandskærer,” siger Brian Bloch, og fortsætter:

”Med den nye hal, der skal bygges op ad og integreres med flere af vores aktuelle bygninger, får vi samlet produktionen på én matrikel. Det vil gøre det muligt at optimere processer og understøtte ambitionerne om være førende inden for sortjernsog rustfrit arbejde, herunder fremstillingen af kundespecifikke anlæg såvel som service og montage af nye og eksisterende anlæg.”

Når byggeriet efter planen står klar til sommer øges antallet af egne kvadratmeter med 3.000 under tag, så det samlede areal runder 4.600 kvadratmeter.

”Det her byggeri gør det muligt at tage firmaet til det næste niveau og sikre den langsigtede udvikling med optimerede rammer for vores dygtige og engagerede medarbejdere, der alle brænder for smedefaget,” konstaterer Brian Bloch.

Brian Bloch viser her det igangværende byggeri af den nye hal frem, der gerne skulle stå klar i sommeren 2020.

Brian Bloch viser her det igangværende byggeri af den nye hal frem, der gerne skulle stå klar i sommeren 2020.

Artikel i Tecnovation, den 18. januar 2020

Ti kiloWatt-fiberlaser hos VRM

Af: Thore Dam Mortensen

Den til dato største LVD-fiberlaserskæremaskine, En ti kiloWatt Phoenix FL, er nu leveret og installeret ved Vestjysk Rustfri Montage, VRM, i Varde, hvor den dels styrker kapaciteten, og samtidig åbner for yderligere opgaver i eksempelvis 30 millimeter rustfrit.

Indehaver af Vestjysk Rustfri Montage ApS, forkortet VRM, Brian Bloch, har længe haft et ønske om at kunne foretage alle arbejdsopgaver ved kundeordrer inhouse, og af den grund er virksomheden nu gået i gang med en større oprustning af produktionen:

”I første omgang så vi på en mindre maskine på fire kilowatt, der kunne løse en del af de opgaver, vi står med. Men i takt med, vi satte os ind i de tekniske muligheder, kom vi frem til, at med en større maskine kunne vi komme meget længere i forhold til vores ønske om størst mulig egenproduktion,” siger Brian Bloch i det aktuelle Teknovation.

I sidste ende valgte VRM-folkene at tage skridtet helt op på den store klinge og investere i den kraftigst tilgængelige version af belgiske LVD’s fiberlaserskæremodel Phoenix FL. Dette efter grundig sparring med den danske Area Sales Manager hos LVD Jesper Madsby. Denne byder ind med en skærekraft på ti kiloWatt og mulighed for pladestørrelser på op til 4.000 gange 2.000 millimeter.

Maskinen er gjort klar til automatisering for 24/7-produktion ved tilføjelse af et CT-L-pladelager. Vedrørende de digitale værktøjer mangler der heller ikke noget med eksempelvis programmering med softwaren CADMAN-L, opgavehåndtering med CADMAN-JOB og import af tegninger med CADMAN-SDE.

Med virksomhedens speciale på inden for komponenter og anlæg i rustfri materialer er valget af fiberlaserteknologien over for CO2-laserteknologien anmærkningsvært, og VRM-indehaveren er da også begejstret for det, han har oplevet i dag kan lade sig gøre med fiberteknologien:

”Vi er allerede oppe at skære i 30 millimeter rustfrit stål med rigtigt gode resultater, og nu prøver vi at presse maskinen til grænsen med over 40 millimeter emner. At går fra fire til ti kiloWatt medfører langt mere skærekraft. Der er således ikke tale om en lineær kraftøgning, men nærmere noget der minder om en eksponentiel udvikling, hvilket gør det muligt at prøve nogle vilde ting af,” siger han, og tilføjer:

”Der er mange om buddet inden for fiberlaserskæreområdet. I sidste ende valgte vi at gå efter en europæisk producent, som vi føler deler vores værdier, og som leverer en standard, der lever op til det, vi er vante ved i Danmark.”

VRM-indehaver Brian Bloch og Jesper Madsby fra LVD har løbende sparret sammen forud for beslutningen om ti kiloWatt-filerlaserskæreren.

VRM-indehaver Brian Bloch og Jesper Madsby fra LVD har løbende sparret sammen forud for beslutningen om ti kiloWatt-filerlaserskæreren.

Artikel i Ugeavisen Varde, den 17. januar 2020

Ole har arbejdet i 25 år på den virksomhed, hvor han kom i lære

Af Morten Nielsen, mni@jfmedier.dk

Varde/Skovlund: Der er ikke mange på blot 43 år, der har 25 års jubilæum. Men det har Ole Guldager, og der er en ganske særlig grund til, at han er blevet på den arbejdsplads, hvor han stod i lære.

Ole Guldager er ansat i firmaet Vestjysk Rustfri Montage, men det skulle man måske ikke tro. For i de seneste fire år har Ole haft sin faste gang på Flensted Food Group i Skovlund. Ole er udlært på Vestjysk Rustfri Montage, hvor han altså blev ansat i februar 1995.

De første mange år rejste Ole som rejsemontør i udlandet. Det bragt ham til lande som Spanien, Østrig, Irland, Polen, England, Ungarn og Frankrig. Her var opgaverne ofte vedligehold og montage på slagterier og andre fødevarefabrikker.

De senere år har Ole været Vestjysk Rustfri Montages faste mand på Flensted Food Group i Skovlund. Her udfører Ole fast service og vedligehold på fabrikkens produktionsmaskiner.

Behovet for at være på de hjemlige kanter, kom da Ole og hans hustru Helle, blev forældre til sønnen Magnus, der i dag er 12 år. Siden er datteren Stine på 10 år også kommet til. Familien bor i Varde Syd – her ligger Vestjysk Rustfri Montage også.

Ole Guldager, Smed hos Vestjysk Rustfri Montage ApS i 25 år

Artikel på jv.dk, 13. oktober 2019

De har femdoblet medarbejderskaren – men vil ikke være 100 mand

Da Brian Bloch og en kompagnon købte Vestjysk Rustfri Montage, var der fire-fem medarbejdere. Nu er der 25.

Varde: På syv år er antallet af medarbejdere på Vestjysk Rustfri Montage i Varde femdoblet. Det sidste hop, på fem-seks mand, er endda sket indenfor allerseneste tid, siden regnskabet for 2018-2019 blev afleveret. Virksomheden har i samme periode udvidet antallet af afdelinger fra en til tre, på tre adresser i erhvervsområdet i Varde Syd.

Læs også denne +artikel på jv.dk

Mens Brian Bloch har været ejer af Vestjysk Rustfri Montage, har virksomheden oplevet stor vækst. Foto: Martin Ravn

Mens Brian Bloch har været ejer af Vestjysk Rustfri Montage, har virksomheden oplevet stor vækst.
Foto: Martin Ravn

Pressemeddelelse, Varde den 25. juni 2019

Vestjysk Rustfri Montage udvider maskinparken med ny fiberlaser

Den nye 10 kW LVD fiberlaser med stort skærebord er så småt ved at være i fuld drift på værkstedet i Varde – og i august vil Vestjysk Rustfri Montage invitere til åbent hus, så interesserede kan se den nye maskine.

”Vi har investeret i den, fordi vi havde så meget laserskæring, som vi lagde ud af huset – og egentlig har vi nok opgaver til at holde det i vores egen produktion. Det giver også større fleksibilitet at kunne løse opgaverne selv.” fortæller Brian Bloch indehaver af Vestjysk Rustfri Montage,

”Den nye investering giver fremadrettet mulighed for, også at løse skæreopgaver ud af huset” siger Brian Bloch.

Travlhed og fremtidssikring

Hos Vestjysk Rustfri Montage investeres der løbende i nye maskiner – og årsagen er ganske simpel: Travlhed. Men også at sikre, at virksomheden er sikret til at løse opgaver i fremtiden, når der skal løses opgaver for kunder indenfor fødevare-, pharma- og den kemiske industri, hvor Vestjysk Rustfri Montage er en anerkendt underleverandør.

Travlhed og fremtidssikring

Hos Vestjysk Rustfri Montage investeres der løbende i nye maskiner – og årsagen er ganske simpel: Travlhed. Men også at sikre, at virksomheden er sikret til at løse opgaver i fremtiden, når der skal løses opgaver for kunder indenfor fødevare-, pharma- og den kemiske industri, hvor Vestjysk Rustfri Montage er en anerkendt underleverandør.

PHOENIX 10 kW LVD fiberlaser skærer

Pressemeddelelse, Varde den 1. juni 2017

Nye folk med på holdet hos Vestjysk Rustfri Montage

Pr. 1. juni har Vestjysk Rustfri Montage ansat Thomas Mortensen som projektleder og værkfører. Det er første etape i en udvidelse af medarbejderstaben, som skal styrke virksomheden til fremtiden.

”Jeg ser frem til at byde Thomas velkommen på holdet. Han har en solid erfaring i branchen, og jeg glæder mig til samarbejdet” siger Brian Bloch, der pr. 1. juni ligeledes er eneejer af Vestjysk Rustfri Montage ApS.

Thomas Mortensen har mere end 27 års erfaring fra smedebranchen med i bagagen. De seneste godt 10 år som projektleder hos Blaaholm A/S og før da 16 år hos Ehes Smede og Beholderfabrik som formand og værkfører.

”Det bliver spændende at kaste sig ud i nye udfordringer, og jeg glæder mig til at møde kollegerne og kunderne hos Vestjysk Rustfri Montage – og ikke mindst til at bidrage med mine kompetencer indenfor konstruktion, optegning, indkøb og tilbudsgivning” siger Thomas Mortensen.

Privat bor Thomas i Vrøgum med sine to børn. Familien tæller også Thomas’ kæreste. Udover familien, så bruges fritiden på at dyrke interessen for cykling på Moutain Bike, løbeture og en tur i fitness.

Flere nye medarbejdere på vej

Vestjysk Rustfri Montage er klar til at byde flere medarbejdere velkommen på holdet.

”Vi har hele tiden fuld fokus på at styrke vores kernekompetencer inden for fremstilling og montage af rustfrie emner til fødevare-, kemi- og farmaindustrien, CNC bearbejdning, vandskæring, glas- og sandblæsning og sortjerns arbejde med CE mærket stål. Lige nu oplever vi en god ordretilgang. Derfor har vi brug for flere hænder til at løse opgaverne.” siger Brian Bloch, der hos Vestjysk Rustfri Montage i dag beskæftiger 16 medarbejdere.

Thomas Mortensen er pr. 1. juni 2017 ansat som projektleder og værkfører hos Vestjysk Rustfri Montage ApS.

Thomas Mortensen er pr. 1. juni 2017 ansat som projektleder og værkfører hos Vestjysk Rustfri Montage ApS.

Pressemeddelelse, Varde den 1. maj 2017

Vestjysk Rustfri Montage ændrer i ejerstrukturen og er godt rustet til fremtidens udfordringer i smedeindustrien

Siden 2012 har Brian Bloch og Dennis Nielsen som kompagnoner drevet Vestjysk Rustfri Montage – og gennem de seneste år har virksomheden været inde i en god vækst periode. Vestjysk Rustfri Montage står i dag som en stærk spiller på markedet i smedeindustrien inden for såvel sortjerns arbejde som rustfri montage.

”Brian og jeg har løftet opgaven sammen, og jeg er stolt af de resultater vi har opnået gennem de seneste 5 år, men nu føler jeg at tiden er inde til, at jeg skal prøve kræfter med noget nyt. Jeg ved endnu ikke, hvor jeg skal hen, men jeg er sikker på at nye døre vil åbne sig” siger Dennis Nielsen, der i forbindelse med sin udtrædelse af virksomheden pr. 31. maj 2017 har valgt at sælge sin halvdel til Brian Bloch, der fremadrettet vil være eneejer af Vestjysk Rustfri Montage ApS.

Siden overtagelsen i 2012 har Brian Bloch og Dennis Nielsen baseret virksomheden på dygtige og engagerede medarbejdere, som alle brænder for smedefaget og for at levere gode løs-ninger til kunderne.

”Det er grundlaget for succesen – og de ændrede ejerforhold får ikke nogen betydning for kunderne.” siger den nye eneejer Brian Bloch og fortsætter: ”Vi har hele tiden haft en flad ledelsesstruktur, og ingen af os har været bange for at give en hånd med i værkstedet. Både vi og medarbejderne har været i tæt dialog med kunderne, sådan bliver det også fremadrettet.”

Kontrolleret vækst og fokus på kernekompetencerne

Den gode vækst og de gode resultater skal der holdes fast i de kommende år. Ikke nødvendigvis med en ligeså stor fysisk vækst, men ved at have fuld fokus på kernekompetencerne inden for CNC bearbejdning, glasblæsning, sandblæsning, sortjerns arbejde og rustfri montage.

”Det vi gør skal vi gøre endnu bedre – og det vil på sigt også give flere arbejdspladser i virksom-heden. Vi skal dog ikke være større, end at den korte kommunikationsvej og den tætte kontakt til kunderne bibeholdes” siger Brian Bloch. ”Tak til Dennis for et særdeles godt samarbejde – jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet med at føre Vestjysk Rustfri Montage ind i fremtiden”, slutter han.

Brian Bloch er pr. 1. juni 2017 eneejer af Vestjysk Rustfri Montage ApS.

Brian Bloch er pr. 1. juni 2017 eneejer af Vestjysk Rustfri Montage ApS.

Yderligere information

Brian Bloch

Brian Bloch

Indehaver og smed

T: 28 19 95 21
E: bb@vrm.dk

Kontakt os

    Navn

    Telefonnummer

    Emne

    E-mail

    Din besked